Motivation og engagement
Motivation, engagement og adfærdsforandringer er afgørende, når vi ønsker at skabe større
forandringer. Ligesom ingen kan lykkes med at komme til månen eller skrive en bog uden
motivation og engagement, så kan vi heller ikke lykkes med at skabe blomstrende og bæredygtige
menneskeliv uden at være motiverede og engagerede.
2) Bedre kommunikation
Præcis og effektfuld kommunikation er afgørende, når målet er at skabe motivation, engagement
og adfærdsforandringer.
Èn måde at kommunikere præcist og effektfuld på er ved at tage udgangspunkt i
bæredygtighedspsykologisk viden om, hvad der virker. Med afsæt heri har jeg blandt andet
udviklet målramme-metoden og behovsmetoden. Disse kan bruges til at kommunikere
motiverende og engagerende, fordi de tager udgangspunkt i forskningsbaseret psykologisk viden
om, hvad der bringer motivation, engagement og adfærdsændringer.
3) Kultur og events som metode
Jeg arbejder også meget med kultur og events som metode. På samme måde som når jeg arbejder
med kommunikation mere bredt, tager jeg udgangspunkt i, hvad der motiverer, engagerer og
adfærdsændrer. Fx hvilke specifikke tanker og følelser et stykke kultur eller event skal aktivere, og
hvilke de ikke skal aktivere, for at det leder til den ønskede effekt. Og hvordan de særlige
udtryksformer i kunst og kultur kan bruges som en særligt velegnet metode til at skabe
motivation, engagement og adfærdsforandringer. Dette findes der systematisk og anvendelig
viden om, som jeg indarbejder i kultur, kunst og events.